TV 2 er ikke færdig med at tage danskerne tilbage til 1950'erne.
Fredag holder de pressemøde i deres tv-studier i Albertslund, og her lyder dagens store nyhed:
Der kommer også en sæson otte af 'Sygeplejeskolen'.
TV 2 har premiere på sæson syv den 14. september, og samtidig går optagelserne i gang til fortsættelsen.
'Sygeplejeskolen', der handler om livet på en sygeplejeskole i 1950'erne, hvor de første mandlige elever begyndte på uddannelsen, har været en af TV 2s største seriehits i nyere tid.
Serien har en lang række folkekære skuespillere i hovedrollerne, så som navne som Molly Egelind, Jens Jørn Spottag og Neel Rønholt.