Afbuddene er væltet ind ved denne landsholdssamling, og tirsdag har endnu en dansk landsholdsspiller måttet trække sig.
Den potentielle debutant fra franske Toulouse, Rasmus Nicolaisen, har måttet forlade lejren i det sydspanske med en skade.
Ind kommer i stedet Sparta Prag-forsvareren Asger Sørensen, der kan få sin første kamp i rødt og hvidt.
Afbuddet fra Rasmus Nicolaisen er blot det seneste nedslag i en byge af afbud ved denne samling, hvor Mikkel Damsgaard tidligt tirsdag blev meldt skadet og erstattet af Anders Dreyer.
Inden da havde Morten Frendrup, Joachim Andersen og Christian Nørgaard alle tidligere meldt afbud med skader.
Med skaden til Nicolaisen er Lars Knudsen på igen tvunget til at tænke sin forsvarskonstellation igennem.
For faste startere som Andreas Christensen og Joachim Andersen er fraværende, hvorfor Jannik Vestergaard er eneste tilbageværende af de spilere, der udgjorde størstedelen af bagkæden under EM.
Af tilbageværende midtstoppere er Victor Nelsson og Asger Sørensen nu i truppen, mens også Rasmus Nissen Kristensen tidligere har spillet som en af de tre midtstoppere.
Lars Knudsen ville mandag ikke afsløre, om han tænker at spille med to eller tre midtstoppere, når Danmark spiller lørdag mod Spanien i Murcia.