Nicklas Bendtner fortalte i oktober sidste år, at han og kæresten var blevet overvåget i deres norske hjem. Nu fortæller han til norske Adresseavisen, at han igen har fået fred.

»Philine og jeg lå og så Harry Potter-maraton og ville lave noget te. Da jeg slukkede for fjernsynet, hørte jeg en mærkelig suselyd. 'Hvad fanden er det,' tænkte jeg. Jeg havde kun lige trukket gardinet til siden, da jeg så, at der hang en drone. Lige udenfor. Efter et stykke tid fløj den væk igen,« fortalte Nicklas Bendtner i oktober.

Han fortalte, at dronen kom flyvende næsten hver aften, og at han og Philine derfor var nødsaget til at trække gardinerne for, når de var hjemme.

Men efter krænkelsen har været i medierne, har Bendtner igen fået fred.

Marbella, Spania 20190310. Rosenborgs Nicklas Bendtner ankommer Marbella Football Center før treningskampen i fotball mellom Rosenborg og Brann på Marbella Football Center. Foto: Jan Kåre Ness / NTB scanpix. (Foto: Ness, Jan Kåre/Ritzau Scanpix)
Marbella, Spania 20190310. Rosenborgs Nicklas Bendtner ankommer Marbella Football Center før treningskampen i fotball mellom Rosenborg og Brann på Marbella Football Center. Foto: Jan Kåre Ness / NTB scanpix. (Foto: Ness, Jan Kåre/Ritzau Scanpix) Foto: Ness, Jan Kåre
Vis mere

»Jeg har i hvert fald ikke nogen droner hængende uden for vinduet. Den er ikke kommet tilbage, siden jeg snakkede om problemet sidst,« siger Bendtner til Adresseavisen.

Alligevel har han tonet privatlivet ned, siden han flyttede til Trondheim.

»Jeg lever et mere roligt liv, end jeg gjorde tidligere. Og jeg er meget tilfreds med de sidste to år,« siger han.

I stedet for at spise ude på restauranter, som han ofte blev spottet på i London, har Bendtner holdt sig mere i sit hjem i Norge.

Nicklas Bendtner har haft stor succes, siden han tog til Rosenborg.
Nicklas Bendtner har haft stor succes, siden han tog til Rosenborg. Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

»Min typiske dag handler om at stå op, spise morgenmad og tage til træning. Når jeg kommer hjem, går jeg en tur i naturen eller kører ned og køber ind. Ellers er jeg for det meste derhjemme. Det er en meget rutinemæssig tilværelse,« fortæller Bendtner.

I interviewet fortæller den 31-årige danske angriber også, at han ikke nødvendigvis har 'travlt med at komme videre' til en anden klub.

Når talen falder på en potentiel ny aftale med Rosenborg, lyder det dog:

»Vi har ikke snakket om det endnu. Jeg har ikke tænkt på det. Jeg tænker kun på at komme i god form, og så ser jeg frem til transfervinduets åbning. Så må vi se, hvilke muligheder der ligger der,« siger Nicklas Bendtner

Andre læser også