Så tæt på - og alligevel så langt fra.

Et vidundermål gav Sønderjyske en fornem 1-0-føring mod et sløvt FCK-hold, der reagerede og skiftede stjernerne ind til anden halvleg.

Og så fik piben en anden lyd, hvor de to indskiftede stjerner var altafgørende for, at FCK lykkedes med at vende momentum og 0-1 til 2-1 og tage billetten videre i pokalturneringen i stedet for et skuffet Sønderjyske-mandskab.

Her får du B.T.s dom over pokal-dramaet i Haderslev.

De må have fået dårlig mave på Sønderjyske-bænken, da Elyounoussi og Viktor Claesson viste deres ansigter på banen, da anden halvleg skulle fløjtes op - for det er et skrækkeligt syn for enhver modstander.

Det var nemlig absolut Superliga-topklasse, hvad FCK sendte på banen, og med det samme viste de to, hvor gode fodboldspillere de er. Elyounoussi var særdeles farlig, indgik i stærke kombinationer og var drivkraften bag comebacket - blandt andet med en strålende aktion ved 1-1-målet, mens Claesson også bankede på til titlen med endnu en afgørende scoring til 2-1. Det var næsten unfair!

Vi opdagede ham nærmest først, da han blev skiftet ud i pausen.

For den svenske angriber bidrog med godt og vel ingenting i en fuldstændig anonym indsats, der ikke bringer legendesønnen tættere på en plads i FCKs startopstilling. Av!

Hvad er der sket med dig, Elias Achouri?

Sidste sæson var du flyvende og blandt FCKs bedste og mest afgørende spillere, men i denne sæson har du været en skygge af dig selv.

For nylig har tuneseren været mere presset end længe, fordi unge Robert viser sig frem, og så skulle man tro, at Achouri ville steppe op.

Men det omvendte gør sig gældende for tuneseren, der igen mod Sønderjyske slet ikke fik voldt problemer nok for modstanderen, der tilmed sendte uprøvede Tobias Klysner ind overfor Achouri. Den duel vandt Klysner, for Achouris statistikker er fortsat pinlig læsning for en af Superligaens bedste spillere: Ét oplæg og nul mål i 19 kampe denne sæson.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

BANG!

Det lignede næsten en genopførelse fra slaget ved Dybbøl, da den sønderjyske kaptajn Rasmus Vinderslev bragede 1-0-målet i kassen i løbet af første halvleg.

Først lagde han krudtet til rette med en brysttæmning, før han trykkede af og ramte plet med et livsfarligt skud, der fortjener utallige gengivelser. 

Et vidunder af et mål, der fik stadion i Haderslev til at eksplodere i jubel!

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

FC Københavns comeback sikrer en plads i pokalfinalernes kvartfinaler, hvortil der torsdag er lodtrækning.

Og så venter opgaverne igen i Superligaen.

FCK møder mandag Silkeborg hjemme i Parken, mens Sønderjyske lørdag tager imod Randers FC på hjemmebanen.

Andre læser også