To VANVITTIGE mål, en blødende helt og et hold i krise. 

Sønderjyskes 3-2-sejr over FC Nordsjælland havde det hele. Superligaen leverede underholdning i topklasse. 

Her er B.Ts dom fra et opgør, der bød på masser af drama: 

Bundgaard har mildest haft en turbulent periode, efter han fandt ud af, at kæresten havde kræft. Alligevel var han at finde i målet for hjemmeholdet midt i en svær tid. Og hold da op for en indsats, han leverede. 

Han fik gedigne klø i adskillige dueller, som han kastede sig nådesløs ned i, mens han stod for flere fine redninger. I sidste ende fik han slået hul på hovedet og måtte lade sig udskifte. Men at Nordsjælland ikke fik scoret mere end én gang var naturstridigt. Og her trak Bundgaard den grad i trådene. 

Fodbold kan være ubarmhjertigt, og det måtte landsholdsspilleren sande. For han leverede en god kamp, indtil han kvajede sig og serverede bolden for fødderne af indskiftede Matthew Hoppe. Man kunne se smerten i Høgsbergs ansigt. Der er ikke så meget andet at gøre end at komme hurtigt videre for Høgsberg, der også blev skadet i slutningen af opgøret. En kamp til glemmebogen. 

Hvad er FC Nordsjælland? Det er svært at sige lige nu. Og sæsonstarten har ikke givet mange svar på det.

Sagen om Peter Ankersen spøger fortsat. Vi ved, de spytter stortalenter ud på stribe i Farum og sælger dem for mange millioner. 

Bundgaard måtte forlade opgøret. 
Bundgaard måtte forlade opgøret.  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men lige nu savner man i den grad noget saft og kraft fra et mandskab, der førhen har betaget os med flot fodbold. 

Det kan blive en lang sæson for Farum-klubben. 

Apropos stortalenter. Prince Amoako Junior. Vi skal vist vænne os til det navn herhjemme, for 'Ghost Town Boy' viste prøver på sin kunnen med en tidligt bejler på årets mål. 

Guldfuglen fra Farum følte bolden uimodståeligt op i det lange hjørne, mens den kærtegnede overliggeren på vej ind. Dét mål var på grænsen til pornografisk materiale. Desværre for Amoako var det ikke nok til at få point. 

Men han var ikke alene, for Sønderjyskes Mohamed Cherif scorede i tillægstiden et mål, man helt sikkert skulle være over 18 år for at overvære. WOW! Skynd dig ind og se højdepunkter. 

Mens Nordsjælland er i en lille identitetskrise, var sejren guld værd for Sønderjyske og projektet under Thomas Nørgaard. 

Selvom man fik slag af Midtjylland i seneste opgør med 2-6, har der været meget positive tegn at spore i selve spillet. 

Denne gang fik man kæmpet en flot sejr i land. Måske er der noget at bygge videre på her, for holdet har flere spændende profiler, der kan hjælpe dem væk fra en frygtet nedrykningskamp.