Et festfyrværkeri af en fodboldkamp mellem FC København og AGF lignede længe en slem, slem lussing til de danske mestre.

Men VAR-drama, en bisk dørmand i AGF-buret og et sindssygt vanvidsmål bidrog til, at det endte med FCKs første nederlag og AGFs første sejr og et episk drama i Parken.

Læs B.T.s dom over kampen, som endte med en sejr på 2-3 til AGF, her:

Er du en natklub i Aarhus og omegn og mangler du en dørmand? Så læs med her.

Jesper Hansens karriere lakker lige så stille mod enden, og var jeg ansat på Kupé, Heidis eller Bernhardts, så ville jeg ikke tøve med at få lagt billet ind på Hansens fremtid.

For på trods af sine 40 år på bagen, så bliver der ikke givet ved dørene i AGF-målet – manden lukkede simpelthen ikke noget som helst ind.

Allerede efter et halvt minuts spil afviste han den tyske ungkarl Youssoufa Moukoko i døren, og heller ikke hans ældre kammerat med den smarte frisure Jordan Larsson fik adgang til buret, selvom der var tale om en direkte friløber senere i halvlegen.

Han var prisgivet på begge FC Københavns scoringer – særligt Jordan Larssons vanvidsscoring, som du kan læse mere om under 'Så du det'.

Jesper Hansen stod en brandkamp for AGF og holdt stort set FCK fra fadet.
Jesper Hansen stod en brandkamp for AGF og holdt stort set FCK fra fadet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

De fleste FCK-spillere vil formentlig forsøge at glemme fredagens skuffelse lynhurtigt – men den kommer formentlig til at hjemsøge keeper Dominik Katorski.

Kroaten serverede på utilgiveligvis stort set bolden for fødderne af Tobias Bech i forbindelse med den kontroversielle 2-0-scoring, mens han stod som forstenet, da Gift Links sendte et ellers relativt vattet frispark få centimeter forbi den måbende målmand til 3-0.

Det viste sig at blive dyrt, selvom hans holdkammerater gjorde, hvad de kunne for at lave et mindeværdigt comeback og redde kroatens bagdel.

Dominik Kotarski havde ikke en heldig dag på kontoret for FCK.
Dominik Kotarski havde ikke en heldig dag på kontoret for FCK. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hånd på bolden eller ikke hånd på bolden? Det var det helt store spørgsmål i Parken fredag aften.

Svaret var ellers simpelt nok. For Kristian Arnstad havde utvivlsomt armen på, da klumpspillet foran FCK-buret endte med Tobias Bechs 2-0-scoring. 

Men dommer Mikkel Redder skulle bruge flere minutter foran VAR-skærmen for at finde ud af, at han altså ikke mente, at det var tilstrækkeligt til at underkende AGF-scoringen. Armen var i Redders øjne ikke i en unaturlig position, og afstanden var for kort mellem bold og arm til at annullere.

En ekstremt kontroversiel kendelse, som fik Parken til at eksplodere i raseri, og som også fik spillere og stab til at smide med grimme gloser. Mikkel Redder skal måske sørge for at få sig sneget ubemærket ud af Parkens bagdør efter slutfløjt, for han var ved Gud ikke en populær mand på Danmarks nationalstadion.

Mikkel Redder kom pludselig i negativt fokus, da han ved VAR-skærmen vurderede, at AGFs scoring skulle stå.
Mikkel Redder kom pludselig i negativt fokus, da han ved VAR-skærmen vurderede, at AGFs scoring skulle stå. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alt, hvad han rører ved bliver til guld i øjeblikket, og fredag var ingen undtagelse for Jordan Larsson, da han pludselig indstillede sigtekornet langt udenfor AGF-feltet.

Med et hestespark af en anden verden, langede den svenske legendesøn kuglen mod det lange hjørne med et af de spark, hvor man som seer med det samme har fornemmelsen af, at den dér – den går ind.

Larsson var ved at sprække nettet i sammenføjningen i det venstre målhjørne, spurtede ind efter bolden for at jagte et resultat i Parken i stedet for at fejre, hvad der kan vise sig at blive et af sæsonens allerbedste mål.

AGFs scoring efterlod Parken mundlam med undtagelse af et ekstatisk udebaneafsnit.
AGFs scoring efterlod Parken mundlam med undtagelse af et ekstatisk udebaneafsnit. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

De danske mestre står overfor en vaskeægte gyser, når deres deltagelse i Champions League er på spil mod rivalerne fra den anden side af Øresund venter i Parken på tirsdag.

Som Jacob Neestrup udtrykte det er »150-200 af de helt lange bananer på spil,« i opgøret, der er pivåbent efter en uinspirerende målløs affære i Malmø – det kan ikke andet end at blive et festfyrværkeri både på og udenfor banen.

For AGFs vedkommende venter en noget mere spiselig opgave, når oprykkerne fra OB tager imod 'De Hviiie' i en traditionsrig Superliga-klassiker næste weekend.