Når landsholdstruppen udtages senere mandag, vil klubløse Christian Eriksen være en af navnene.
Det spår B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge.
For selvom Vøge ikke mener, at Eriksen skal være en del af landsholdet uden en klub, tror han, at det er netop det, der kommer til at ske.
»Hvis jeg får en pistol mod tindingen og bliver afkrævet en spådom - så gætter jeg på, at Riemer ender med at æde et princip og udtage en klubløs spiller,« siger han.
I juli sagde Riemer ellers til Disney+, at han havde svært ved at se, man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en klub på.
Og det er stadig tilfældet for Eriksen, der er uden arbejde.
Men noget er forandret.
»Jeg fornemmer på de seneste medieoptrædener, at Riemer trækker lidt i land på sine udtalelser fra juli. Og han virker ikke klar til at løbe den risiko, det indebærer at fravælge 144 landshold og 46 mål bliver for stor i to så vigtige kvalifikationsopgør,« siger Vøge.
Skulle Eriksen være en del af truppen, kan det give nye hovedbrud.
»Når - eller hvis - Eriksen bliver udtaget, igangsættes en ny diskussion. For skal Christian Eriksen så starte inde mod Skotland? Er en klubløs landsholdslegende et bedre valg end eksempelvis Victor Froholdt, der ligner en verdensstjerne i svøb?,« lyder det fra Vøge.
Du kan følge med i udtagelsen her på B.T. fra klokken 16.