»I forrige weekend fik jeg et lommeopkald fra manden, der reddede mit liv.«
Efter at han i årtier havde lagt lydtapetet til dansk fodbold, blev der i sommeren 2018 pludselig helt stille omkring den kendte fodboldkommentator Carsten Werge.
Morgenen efter sankthansaften vågnede han med voldsomme smerter i maven, og han blev hastet til hospitalet, hvor han kort efter mistede bevidstheden. Herefter fulgte blodpropper og sammenklappede lunger, og lægerne besluttede at lægge Carsten Werge i koma.
Den nu 66-årige tv-personlighed var blevet ramt af akut betændelse i bugspytkirtlen. En sygdom, der i ugevis truede med at tage livet af ham - og i fire måneder var han indlagt på Hvidovre Hospital med både op- og nedture.
»Hver gang, vi når frem til den 24. juni, så tænker jeg meget på det. Og det er ikke noget, jeg tænker tilbage på med glæde. Det var forfærdeligt.«
»Men udover, at jeg tænker tilbage på, at jeg var lige ved at stille træskoene, reflekterer jeg også over den enorme omsorg og kompetence, jeg blev mødt med på hospitalet,« fortæller Carsten Werge her mere end syv år efter dén morgen.
»I forrige weekend fik jeg faktisk et lommeopkald fra den mand, der reddede mit liv. Cheflægen på Gastro-afdelingen - Srdan. Og så fik vi os lige en lille sludder igen.«
»Han var jo indbegrebet af sundhedsvæsenet, når det er bedst. Han skelede ikke til, om han skulle være der i tre timer ekstra, når der var brug for det.«
Flere gange understreger Carsten Werge den ro og faglighed hos hospitalspersonalet, der var med til at han kunne finde håb i den uoverskuelige situation.
»De kunne for eksempel forklare mig, at det var normalt, når der var tilbagefald. Det var altafgørende, når man lå og havde skideondt af sig selv.«
»Jeg har efterfølgende haft kontakt til nogle stykker, som også har den sygdom. Og til dem kan jeg gentage, hvad personalet sagde til mig. ‘I må ikke fortvivle. På et eller andet tidspunkt vender det.'«
Carsten Werge, der i dag er fodboldredaktør på TV 2, fandt aldrig ud af, hvad der udløste sygdommen. Men han udelukker ikke, at det hang sammen med et liv med mange arbejdstimer.
Derfor har han efterfølgende indarbejdet nogle hverdagsrutiner, der er vitaminer til hans mentale helbred.
»Jeg er blevet vinterbader - jeg går i vandet hver dag stort set hele året rundt. Tager en svømmetur i havet på 20 minutters tid - når det er iskoldt, bliver det måske kun til tre minutter«
»Jeg spiller golf. Jeg er pissedårlig. Men jeg bruger det til at få afledt mine tanker. Den slags er jeg blevet bedre til - og det har sygdommen sin andel af æren for.«
Men har nærdødsoplevelsen så også ændret personen Carsten Werge?
»Der var en periode efter sygdommen, hvor jeg blev ligesom Skjold Hansen i Matador - blid som et lam. Men det er gået over igen. Det var forbigående,« griner han.
»Jeg tror ikke, jeg har forandret mig. Der var én af mine mange børn, der på et tidspunkt sagde ‘Nå, nu er du vist rask, far - for nu er du fandme irriterende igen’.«
