I Barcelonas mødtes to af Danmarks største sportsstjerner.

Andreas Christensen hader at tale om sig selv og ville aldrig sige 'superstar' om sig selv, som landstræner Brian Riemer kaldte ham.

I april rendte den danske Barcelona-stjerne så på en anden af Danmarks helt store navne på den internationale sportsscene, nemlig Holger Rune.

Tenniskometen kom, så og sejrede i Barcelona, og det var med 'AC' på tribunen.

»Det var første jeg mødte ham, men jeg har det sådan med danske sportsfolk, at hvis de er tæt på, så vil jeg rigtig gerne ud og se.«

»Jeg har altid godt kunne lide at se tennis og altid holdt med Holger. Så valgte han endelig at tage til Barcelona - jeg tror, han meldte afbud to år.«

»Han er lidt ligesom mig. Han er stille og rolig at snakke med - måske lidt mere aggressiv på en bane, end jeg er,« siger 'AC' med et stort smil.

De fik en god snak midt i Runes succes.

»Han var helt nede på jorden og rigtig rar. Det samme kan man sige om hele familien, managers og det hele. Og så vandt han jo, så det var et godt moment.«

Rune vandt nemlig turneringen i Barcelona efter en storslået sejr over Carlos Alcaraz.

Andreas Christensen er tilbage på landsholdet efter en lang pause, men føler sig rigtig godt tilpas og er topklar til landskampene mod Skotland og Grækenland.