Flemming Østergaard og konen Inge siger farvel til et kært hjem gennem mange år. prisen er 50 mio. kroner.
For en uge siden fortalte Flemming Østergaard på Facebook, at han havde taget en af de sværeste beslutninger i sit liv, nemlig at sælge huset i Skodsborg efter 28 år.
Konen Inge lider af Alzheimers, og derfor skal de videre til en bolig, der passer dem bedre.
»Vi må prioritere det vigtigste: at skabe ro, nærvær og gode dage sammen. Derfor har vi fundet en ny bolig, kun 400 meter væk, hvor hverdagen bliver lettere,« skrev han.
Nu er boligannoncen kommet ud, og her fremgår det, at man som køber kan se frem til 268 m² med havudsigt, fem værelser, to stuer, sauna, vinkælder og privat strand ud til Øresund.
Herligheden med navnet Kongshøj koster 50. mio. kroner.
Den 81-årige tidligere fodboldboss købte boligen med sin kone i 1997 til en pris på 6,8 mio.