Tak for denne gang.
De karantæneramte danske landsholdsspillere Morten Hjulmand og Victor Kristiansen forlader nu landsholdet og rejser hjem til deres respektive klubber.
Med et gult kort hver mod Spanien har de ingen rolle at spille, og derfor får de nu mulighed for at vende hjem til portugisiske Sporting og engelske Leicester.
Det fortæller landstræner Lars Knudsen på et møde med pressen denne søndag, hvor Morten Hjulmand allerede er rejst, mens 'VK' smutter senere søndag.
»De rejser hjem, får hvilet sig lidt og gjort sig klar til det, der venter i deres klubber.«
»I et program, hvor der er rigtig mange kampe og tryk på, så tror jeg, at det for dem er godt en gang imellem at få et mentalt afbræk. De skal nok håndtere det fysiske, men rent mentalt er det rigtig sundt at få lidt luft rent mentalt. Det er fint for dem at få et break,« siger Lars Knudsen.
I stedet for de to spillere har landsholdet søndag foretaget en ændring i truppen.
Premier League-spilleren Mads Roerslev fra Brentford er kaldt ind i truppen til tirsdagens kamp mod Schweiz - og han er umiddelbart den sidste ændring til truppen i denne omgang.
Hør herunder en dugfrisk B.T.-podcast om landsholdets 0-1-nederlag til Spanien lørdag aften.
Her kan du læse B.T.s karakterer og her kan du læse B.T.s dom.