Vil du være en succesfuld kokainsmugler, så gør det dit arbejde noget sværere, hvis du er et kendt ansigt.
Det må en norsk fodboldkendis sande i disse tider.
Ifølge Dagbladet er en mand, der for få år siden 'var en af Norges mest profilerede fodboldspillere', nu sigtet i sager om smugling af hele 34 kilo kokain.
Og han kom hurtigt i politiets varetægt, fordi efterforskere kunne genkende ham fra sin fortid i fodboldverdenen, da de overvågede en kokainhandel, lyder det i Dagbladet.
Avisen skriver, at den tidligere fodboldstjerne er sigtet i to forhold vedrørende kokainsmugling.
I juni blev han stoppet i Amsterdam med hele 18 kilo kokain i sin bil, og siden kom det så frem i retten, at han også er sigtet i en sag om overlevering af 16 kilo kokain.
I alt 34 kilo kokain, der ifølge Rusinfo har en værdi på omkring 19 millioner danske kroner.
Den tidligere fodboldkendis' far er ligeledes sigtet i sagskomplekses, hvor den norske anklagemyndighed har taget en såkaldt mafiaparagraf i brug, fordi politiet mener, at der er tale om organiseret kriminalitet.
Den sigtede eksfodboldspiller blev for nylig løsladt efter at have været i politiets varetægt indtil begyndelsen af oktober.
Der falder dom i sagen den 25. oktober.