Champions League-lodtrækningen finder sted torsdag aften kl. 18, og her løber FCK ind i nogle af jordens største fodboldstjerner.
Kylian Mbappé, Lamine Yamal, Osmane Dembelé og Mohamed Salah er mulige gæster i Parken, når FC København begynder sit Champions League-eventyr, og denne gang skal de danske mestre spille minimum otte kampe i verdens bedste klubturnering.
Her får du den bedste og værste pulje rent sportsligt - og B.T.s sportsredaktørs personlige favorit:
Skræklodtrækningen
PSG
Real Madrid
Arsenal
Atletico Madrid
Leverkusen
Napoli
Monaco
Newcastle
»Med denne gruppe ser man døden direkte i øjnene fra start til slut. Med hensyn til stjernestøv og kommerciel værdi er den vanvittigt spektakulær, men sportsligt er den et levende mareridt,« siger sportsredaktør Lasse Vøge.
Drømmelodtrækningen
Dortmund
Chelsea
Frankfurt
Club Brugge
Bodø
Slavia Prag
Pafos
Kairat Almaty
»Jacob Neestrup stod med ild i øjnene efter sejren mod Basel og erklærede, at FCK vil videre fra ligaspillet. De får rakt en lillefinger med en pulje som denne, men det er noget sværere at sælge billetter til Qarabag og Club Brugge end Galatasaray og Arsenal,« siger Lasse Vøge.
Sportsredaktørens favorit
Bodø/Glimt
»De skal til Parken, så vi endelig kan få Slaget om Norden. Nu har jeg med smerte i hjertet set dem gå i semifinalen i Europa League, så de nordmænd trænger til at blive banket på plads.«
Liverpool
»Ah, Anfield. Det er et ikonisk sted, der emmer af fodboldhistorie. FCM var forbi under corona med en mennesketom The Kop, og der følte man sig som dansk fodboldfan snydt for en unik oplevelse.«
Barcelona
»Kom til i Parken og smag hævntørsten fra 2010, hvor Barcelona-keeperne burde have haft en endefuld. I Parken knockoutede Victor Valdes FCK-legenden Dame N'Doye, og på Camp Nou blev Cesar Santin snydt af Barca-reservemålmanden José Pinto, der fløjtede som en dommer.«
Benfica
»En fed tur til en fodboldkatedral, hvor man endda har chancen for at overraske.«
Club Brugge
»De har stadig mareridt om Delaneys drømmemål og 4-0-nederlaget i Parken i 2016. Tre sikre point på hjemmebane.«
Tottenham
»Vi skal have Thomas Frank op mod de danske mestre. Hvor tit har man muligheden for at møde en tidligere Brøndby-træner i Champions League?«
Galatasaray
»Det bliver altid vanvittigt, når de fodboldgale tyrkere indtager København. Den afgørende kamp mellem de to hold i Champions League-gruppespillet i 2023 var magisk.«
Athletic Club
»Turen til Bilbao vælger jeg primært for at undgå rejsen til Azerbajdsjan eller Kazakhstan. Men også et fedt stadion, en lækker by og forrygende mad.«
Sådan er de inddelt
Der skal trækkes to hold fra hver pot, og man kan højst trække to modstandere fra samme land:
Pot 1
1. Paris Saint-Germain (FRA)
2. Real Madrid C.F. (ESP)
3. Manchester City (ENG)
4. FC Bayern München (GER)
5. Liverpool FC (ENG)
6. FC Internazionale Milano (ITA)
7. Chelsea FC (ENG)
8. Borussia Dortmund (GER)
9. FC Barcelona (ESP)
Pot 2
10. Arsenal FC (ENG)
11. Bayer 04 Leverkusen (GER)
12. Atlético de Madrid (ESP)
13. SL Benfica (POR)
14. Atalanta BC (ITA)
15. Villarreal CF (ESP)
16. Juventus (ITA)
17. Eintracht Frankfurt (GER)
18. Club Brugge KV (BEL)
Pot 3
19. Tottenham Hotspur (ENG)
20. PSV Eindhoven (NED)
21. AFC Ajax (NED)
22. SSC Napoli (ITA)
23. Sporting Clube de Portugal (POR)
24. Olympiacos FC (GRE)
25. SK Slavia Praha (CZE)
26. FK Bodø/Glimt (NOR)
27. Olympique de Marseille (FRA)
Pot 4
28. F.C. Copenhagen (DEN)
29. AS Monaco (FRA)
30. Galatasaray A.Ş. (TUR)
31. R. Union Saint-Gilloise (BEL)
32. Qarabağ FK (AZE)
33. Athletic Club (ESP)
34. Newcastle United FC (ENG)
35. Pafos FC (CYP)
36. FC Kairat Almaty (KAZ)
Følg lodtrækningen LIVE på bt.dk fra kl. 18.