Alle andre havde forladt banen, men Jens Stryger Larsen skulle lige hilse på familien på lægterne - og så fik han en svada fra FCK-fansene.

Den tidligere Brøndby-spiller fik med grovfilen af FC Københavns fans efter 0-0-opgøret.

Under kampen blev der råbt godt og grundigt efter den tidligere landsholdsspiller, men fem minutter efter slutfløjt fik han en bredside mere.

»Du er og bliver et Brøndby-svin,« lød der fra den store gruppe af FCKs 1.000 medrejsende fans, der var blevet hængende efter slutfløjt.

Her fik Stryger klar besked af FCK-fansene.
Her fik Stryger klar besked af FCK-fansene.
Vis mere

Efter kampen forklarede Stryger, hvordan han havde oplevet det.

»Jeg havde fokus på familien,« sagde Malmö FF-profilen til DR.

Til resten af pressen satte han ord på den atmosfære, der prægede kampen.

»Det var en utrolig stemning fra start til slut.«

»Jeg er nok ikke den mest velkomne i København, men jeg ved jo, hvordan det er, eftersom jeg har spillet for deres rivaler i Danmark. Det er følelser og intensitet, og sådan skal det være.« 

Returopgøret spilles tirsdag kl. 19 i Parken.

Andre læser også