Udover det forsmædelige nederlag på 3-0, så kom Brøndby også i fokus på grund af nogle af deres tilhængere, der udviste en opførsel, der kaldtes pinlig og idiotisk.
Vikingur Reykjavik vandt Conference League-kvalifikationskampen mod Brøndby, men fik ifølge klubben blev der i samme ombæring smadret toiletter for 260.000 danske kroner. Se videoen øverst
På Viaplay Sport News blev situationen vendt, og det var ikke mange pæne ord, som panelet kunne hæfte på handlingerne fra de voldsomme Brøndby-tilhængere.
»Det er jo bare idioti. Det er så pinligt. Man sender et dansk hold ud i Europa, og så er der sådan nogle fjolser som her. Jeg synes bare - nu hvor ansigtsgenkendelse er blevet godkendt, så er det bare at sætte dem i systemet og udelukke dem fra fodbold,« lød det fra kommunikationsrådgiver Morten Crone Sejersbøl.
Han blev bakket op af fodboldekspert Peter Sørensen.
»Det er en pinlig affære, at Brøndby skal trækkes med de her fans.«
Brøndby tager imod det islandske mandskab torsdag aften, hvor 3-0-nederlaget skal revancheres.
Ellers betyder det exit fra Conference League, før det rigtigt er begyndt.