Landsholdet har tirsdag gang i sin første reelle træning under lejren i Alicante.
Men én spiller mangler.
Forsvarsspiller Rasmus Nissen Kristensen er nemlig fraværende og støder først til den danske lejr onsdag.
Det skyldes private årsager, oplyser DBU.
Frankfurt-forsvareren deltager efter planen i onsdagens træning på anlægget tæt på luksushotellet La Finca Resort.
Her er Lars Knudsen og landsholdet i gang med at forberede sig under varmere himmelstrøg til kampene mod Spanien og Schweiz.
Men forberedelserne har ikke været uden problemer for Lars Knudsen.
Landstræneren foretog tirsdag morgen endnu en ændring, da Mikkel Damsgaard meldte afbud med en skade efter at have været i storform på det seneste. Han er erstattet af Anders Dreyer.
Tidligere har Morten Frendrup, Joachim Andersen og Christian Nørgaard meldt afbud fra de oprindeligt 25 udtagne spillere.