27 bragt på hospitalet – fire af dem er børn og to personer er i kritisk tilstand.

Hvad der skulle være en festdag for mange i Liverpool endte drastisk, da en bil kørte i gennem en menneskemængde i forbindelse med Liverpool F. C.s fejring af det engelske mesterskab.

Den frygtelige tragedie mandag har fået flere af Liverpools legender og tidligere spillere til at reagere.

'En forfærdelig afslutning på dagen. Jeg beder bare til, at alt går godt,' skriver den tidligere forsvarsgeneral Jamie Carragher på X.

Klublegenden og tidligere Liverpool-træner Kenny Dalglish er også tydeligt rystet over scenerne på Liverpools gader.

'Chokeret, forfærdet og dybt bedrøvet over, hvad der skete ved afslutningen af ​​paraden i dag (mandag, red.). Vores tanker og bønner går til alle og deres familier, der er blevet berørt af dagens tragiske begivenhed. Vores sang har aldrig været mere passende: 'You'll Never Walk Alone'. Liverpool-familien står bag jer,' skriver den skotske legende.

Den nuværende højreback for Nottingham Forest og tidligere Liverpool akademispiller, Neco Williams har også reageret på X.

'Sikke et svin! Det, der burde have været en særlig dag for alle med tilknytning til Liverpool F.C., er blevet ødelagt på denne måde af et uhyre. Mine bønner går ud til alles sikkerhed.'

Her står politifolk rundt om gerningstedet.
Her står politifolk rundt om gerningstedet. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge myndighederne har man anholdt en 53-årig hvid britisk mand fra Liverpool-området i kølvandet på hændelsen, og man mener, at han står bag massepåkørslen.

Liverpools medejer og basketballikon LeBron James kalder tragedien for en 'meningsløs handling'.

'Åh Gud! Hvad i alverden. Mine dybeste tanker og bønner går til alle, der blev berørt under Liverpools Premier League-trofæparade i dag. En sådan meningsløs handling.'

Også flere Premier League-klubber har reageret på den uhyggelige hændelse.

'Alle i Crystal Palace tænker på dem, der er berørt af dagens hændelse i Liverpool,' skrev de nylige FA Cup-vindere Crystal Palace.

Lignende beskeder skriver klubber som Tottenham, Aston Villa, Southampton, Arsenal, Manchester United, Everton og Leicester, for blot at nævne nogle få.

Tirsdag aften sendte FIFA-præsident Gianni Infantino via Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) også sin kondolence til de pårørende.

'Fodbold står sammen med Liverpool F.C. og alle klubbens tilhængere efter den forfærdelige hændelse, der fandt sted under trofæparaden i byen. Fra os alle i FIFA sender vi vores tanker og bønner til alle de berørte,' lyder det på X.