Liverpool bekræfter nu den offentlige hemmelighed, der længe har verseret:
Trent Alexander-Arnold skifter til Real Madrid.
Men aftalen ender ikke helt som ventet.
Den verdenskendte højrebacks kontrakt udløber denne sommer, men Real Madrid mangler en højreback til at spille VM for klubhold.
Derfor har de ifølge den velrenommerede sportsjournalist David Ornstein betalt hele 10 million euro – altså cirka 75 millioner kroner – for at få Alexander-Arnold en måned før, de ellers ville få ham uden en transfersum.
Den engelske landsholdsspiller rykker til Real Madrid på en seksårig aftale, efter hans kontrakt stod til at udløbe denne sommer.
På grund af det har mange Liverpool-fans de seneste par måneder ladet kritikken og utilfredsheden regne ned over bysbarnet Alexander-Arnold, da mange har anset det for værende dårlig stil ikke at sikre barndomsklubben Liverpool en transfersum.
Også Real Madrid bekræfter handlen og skriver, at han skal spille for klubben under VM for klubhold, der begynder 14. juni.