Den amerikanske præsident Donald Trump var centrum for al opmærksomhed, da Chelsea for nylig vandt VM for klubhold. 

Turneringen blev afholdt i USA, og her var Trump på plads til finalen til at overbringe trofæet til London-klubben, der besejrede franske PSG.

Men der er lidt uenighed om, hvor stort et indtryk det gjorde på spillerne, at præsidenten var til stede. 

For et nyt interview fra BBC med Donald Trumps søn, Eric Trump, får folk til at rase. 

Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det vindende hold inviterede ham op på scenen, fordi de sagde, det ville være den største ære i deres liv,« siger han blandt andet og tilføjer: 

»Jeg var der, og folk gik jo helt amok. Der er ingen, der har gjort mere for sport end ham, og jeg tror med tiden, at det vil blive værdsat,« lyder det fra Eric Trump. 

Det udsagn er der mange, der ikke forstår noget af. Her er et udpluk fra X:

  • 'Ingen har gjort mere for sport end Trump? Sagde han lige det?'
  • 'Hvordan siger folk det her og kan holde minen? Helt ærligt.'
  • 'Det sagde de ikke, og der blev buhet ret meget af ham i New York, når han viste sig'
  • 'Er de alle seriøst fucking galninge?' 

Næste sommer bliver VM afholdt i USA, og de seneste mange måneders politisk urolighed i landet har fået flere til at bekymre sig om sikkerheden for tilrejsende under turneringen.