Brøndbys forsvarsspiller Rasmus Lauritsen var særdeles utilfreds med præstationen torsdag aften, hvor det danske hold tabte med 0-3 på udebane til Vikingur Reykjavik fra Island.
»Pinligt og dårligt,« lød det korte svar til Viaplay efter det ydmygende nederlag.
Han slog her efter fast, at alt skal gøres »anderledes og bedre«, når Brøndby møder det islandske hold på hjemmebane i returopgøret i næste uge.
Brøndbys træner, Frederik Birk, har også talt Viaplay, og han konstaterede med stor skuffelse, at indsatsen »ikke var acceptabel«.
Kampen på Island var i øvrigt den 14. i træk på udebane i Europa, hvor Brøndby gik fra banen uden at vinde.
Sidst man vandt en udebanekamp i Europa var mod serbiske Subotica i 2018, oplyser TV 2.