FC København må undvære midtbanespilleren Magnus Mattsson i resten af sæsonen.
Det skriver københavnerne torsdag på klubbens hjemmeside.
Midtbanespilleren udgik undervejs i onsdagens Champions League-playoffkamp mod schweiziske FC Basel med hvad, der lignede en slem skade.
Og det har yderligere undersøgelser så også vist, at der var tale om.
Efter kampen mod Basel, sagde FCKs sportsdirektør Sune Smith-Nielsen:
»Det er forfærdeligt. Jeg er dybt berørt over det.«
»Magnus ligger dernede og har fået ... måske det værste, man kan komme ud for!«
Sune Smith-Nielsen erkendte, at han går nogle travle dage i møde frem mod mandagens lukning af transfervinduet.