Et af verdens mest betændte lokalopgør blev i weekenden afviklet i den argentinske hovedstad Buenos Aires, og opgøret levede på alle måder op til sit ry.

Sportsligt blev det udeholdet Boca Juniors, der trak sig sejrrigt ud af derbyet mod River Plate med en målrig 4-2-sejr, men som det stort set altid er tilfældet under kampe mellem de to hovedstadsklubber, blev opgøret også præget af store uroligheder.

Boca Juniors-spillere jubler over scoring
Boca Juniors-spillere jubler over scoring Foto: ALEJANDRO PAGNI
Vis mere

Det fik særligt Boca Juniors' største stjerne, Carlos Tevez, at mærke. Angriberen, der tidligere i karrieren har bombet for storklubber som Manchester United, Manchester City og Juventus, blev helten med to scoringer, men måtte efterfølgende eskorteres fra banen af kampklædte politistyrker. Det så han dog ud til at tage med et smil.

Carlos Tevez eskorteres fra banen af politistyrker. / AFP PHOTO / JUAN MABROMATA
Carlos Tevez eskorteres fra banen af politistyrker. / AFP PHOTO / JUAN MABROMATA Foto: JUAN MABROMATA
Vis mere

Det kunne han da også roligt gøre efter sine to mål, der styrkede hans heltestatus i den klub, han indledte sin glorværdige karriere i tilbage i starten af 00'erne. Særligt Tevez' andet mål, der blev sat ind godt 10 minutter før slutfløjtet og bragte Boca foran 3-2, var en perle. Fra kanten af feltet hamrede Carlos Tevez bolden op i målhjørnet til fansenes ekstatiske jubel.

Ricardo Centurion fejrer 4-2-scoringen mod River Plate.
Ricardo Centurion fejrer 4-2-scoringen mod River Plate. Foto: ALEJANDRO PAGNI
Vis mere

Og Boca-fansene gør nok klogt i at nyde hvert øjeblik med deres store helt på banen. 32-årige Carlos Tevez, der vendte hjem til argentinsk fodbold forrige sommer, udtalte for nylig, at det langt fra er alt, han nyder ved at spille fodbold i sit hjemland.

»Jeg nyder fodbold, men ikke alt det, det er omgivet af.«

Sebastian Driussi bringer River Plate foran 1-0 i kampen. Desværre for ham taber River kampen 2-4.
Sebastian Driussi bringer River Plate foran 1-0 i kampen. Desværre for ham taber River kampen 2-4. Foto: DAVID FERNANDEZ
Vis mere