Håndboldstjernen Sarah Iversen er blevet mor for anden gang. 

På sin private Instagram løfter hun sløret for den glædelige nyhed om familieforøgelsen.

'Elliot er blevet storebror (referer til hendes førstefødte, red.) – 3985 gram kærlighed,' skriver den 35-årige håndboldprofil til et billede af den lille nye.

Sarah Iversen er gift med Mark Aaberg Iversen, der er talentansvarlig i Ikast Håndboldklub, og familien kan nu glæde sig over endnu en lille håndboldfan.

Glæden breder sig også yderligere i håndboldfamilien.

Sarah Iversens lillesøster, Rikke Iversen, som er håndboldspiller, kunne tidligere på sommeren afsløre, at hun venter sit første barn. 

Sådan ender året altså med dobbelt babylykke for søstrene. 

Se det rørende opslag nedenfor.