Siden han for 10 år siden kom ud for en skiulykke og måtte lægges i koma, har det været småt med nyt fra Michael Schumacher.
Mens fans af racerkøreren nok aldrig får ham at se bag rattet igen, kan de nu få en del af ham med hjem.
Hvis de altså de har pengepungen i orden. Mandag kommer en række af racerlegendens ure nemlig på auktion, skriver Finans.
Det er det verdensberømte auktionshus Christie's, der har fået indleveret flere af Schumachers ure.
Men særligt to af urene skal man ifølge ureksperterne hos Hodinkee holde øje med.
De er nemlig speciallavet til Michael Schumacher, som fik dem i gave af sin tidligere chef på Ferrari-teamet, Jean Todt.
Urene er fra henholdsvis Audemars Piguet og F.P. Journe og er begge prydet med et Ferrari-logo.
Og så er de ikke helt billige.
Den foreløbige vurdering for F.P. Journe-uret lyder på lige omkring 15 millioner danske kroner.
Uret blev givet i julegave til Schumacher for at fejre, at han havde vundet sit syvende mesterskab. Uret er af modellen hedder Vagabondage, der først kom på markedet i 2006 - to år efter racerkøreren fik det i gave.
Der er altså tale om en af de aller første udgaver af uret.
Auktionen kører afsted mandag klokken 14 på 30 års dagen for Michael Schumachers første Formel 1-sejr.