Store ruskinsstøvler. Baggy bukser og en oversized hoodie. 

Kanye West var klædt godt på, da den 48-årige rapper i weekenden blev spottet i Brooklyns sommerhede gader.

Det samme kan man ikke sige om hans hustru, modellen og arkitekten Bianca Censori.

Den 30-årige australske kvinde havde nemlig valgt et noget mere luftigt outfit, da hun og West skulle til møde i et studie i New York.

Hvem der var klædt bedst på efter vejret, skal vi lade være usagt, men Kanye West og hans kone, Bianca Censori, havde i hvert faldt klædt sig noget forskelligt på. 
Hvem der var klædt bedst på efter vejret, skal vi lade være usagt, men Kanye West og hans kone, Bianca Censori, havde i hvert faldt klædt sig noget forskelligt på.  Foto: Roka/Backgrid/Ritzau Scanpix
Vis mere

Da hun og Kanye West trådte ud foran de ventede fotografer for at stige ind i deres bil, var hun kun iført en minimal bikini med g-strengs trusser. 

Journalisterne på kendis-mediet TMZ udtrykte da også bekymring for, hvorvidt tøjet kunne holde til heden. 

Efter alt at dømme bestod bikinien nemlig af slik. 

Selv vaklede hun ikke et øjeblik på de høje sølvstilletter, men satte sig ind bag rattet med rank ryg og et stålfast blik. 

Kanye West og Bianca Censori fotograferet på den røde løber ved Grammy-uddelingen i år. 
Kanye West og Bianca Censori fotograferet på den røde løber ved Grammy-uddelingen i år.  Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er langt fra første gang, Censori optræder i tøj, der ikke overlader meget til fantasien. 

I februar vakte parret eksempelvis en del opsigt, da de deltog i årets Grammy-fest.

Her bar hun en kjole, som ikke bare var lårkort. Den ville også have fået drengen i 'Kejserens Nye Klæder' til at udbryde:

»Men hun har jo ikke noget tøj på. «