Brad Pitt er en travl mand.
Så travl, at han kun timer inden hans mor, Jane Etta Pitt, afgik ved døden, blev set på optagelser til sit seneste Hollywood-projekt, skriver Metro.
Den 61-årige stjerne stod ifølge mediet midt i optagelserne til filmen 'The Continuing Adventures of Cliff Booth' i Los Angeles, da hans mor døde.
I filmen genbesøger Brad Pitt sin tilbagelænede stuntmanrolle, som han første gang optrådte i med filmen 'Once Upon A Time In Hollywood' fra 2019.
Dødsfaldet blev onsdag bekræftet af TMZ, mens også Hollywood-stjernens niece, Sydney Pitt, bekræftede bedstemoderens død i et rørende Instagram opslag onsdag:
'Min kære bedstemor, Jane Etta, vi var ikke klar til at miste dig endnu, men at vide, at du endelig er fri til at synge, danse og male igen, gør det lidt lettere,' indleder Sydney Pitt opslaget og fortsætter:
'Jeg ved ikke, hvordan vi kommer videre uden hende. Men jeg ved, at hun stadig er her i hvert penselstrøg, hver venlig gestus, hver kolibri. Hun var kærlighed i sin reneste form.'
Jane Etta Pitt blev 84 år gammel og arbejdede tidligere som familierådgiver.
Enkelte gange har hun vist ved sin søns side på den røde løber, men hun holdt sig typisk væk fra søgelyset.