Paris Jackson, der er datter af den afdøde poplegende Michael Jackson, skabte overskrifter i juli, da hun blev set grædende på gaden.
I flere medier blev gråden kædet sammen med hendes fars dødsdag, som var den 25. juni for 16 år siden.
Men nu forklarer Paris Jackson selv i et tweet, at gråden ikke havde noget med hendes far at gøre – men derimod handlede om, at hun og hendes nu daværende forlovede var gået fra hinanden.
'Det der er break up tårer,' skriver hun i et tweet som svar på Daily Mails opslag med billederne af hende grædende på gaden.
Paris Jackson, der i dag selv er musiker og skuespiller, blev i december forlovet med musikproducer Justin Long, og så sent som i juni fortalte hun i et interview, at bryllupsplanerne var i fuld gang.
»Kjolen er i gang med at blive lavet, stedet er valgt, og datoen er valgt af en astrolog, fordi jeg er fra L.A.,« fortalte Jackson i et interview med Access Hollywood.
Men nu er brylluppet altså tilsyneladende aflyst, og flere internationale medier som People og TMZ har fået bruddet bekræftet.
Ifølge TMZ har parret datet siden 2022, og årsagen til bruddet kendes endnu ikke.