Da Jojo Siwa gik ind i 'Celebrity Big Brother'-huset, havde hun næppe forestillet sig, at det ville ændre hendes liv så radikalt.

For her mødte den amerikanske sangerinde Chris Hughes og her startede en flirt for åben skærm – alt i mens hendes forlovede Kath Ebbs, kunne se det hele udspille sig på tv.

Efterfølgende har de gang på gang afvist andet end venskab, mens hun afbrød forlovelsen med Kath Ebbs.

Men i den forgangne uge blev de fanget i et kys i en pool, og nu har Chris Hughes og JoJo Siwa mere eller mindre bekræftet romancen endegyldigt.

Det skriver Page Six.

For Chris Hughes har delt et intimt billede af de to i sengen, hvor han kysser Jojo Siwa på panden.

I sine 19 dage i huset, hvor gruppen af kendte deltagere bliver spærret inde og filmet døgnet rundt, gik det nemlig op for Jojo Siwa, at hun ikke var lesbisk.

»Jeg føler mig queer. Jeg har altid sagt, at jeg er lesbisk, men efter at have været herinde, har jeg indset, at jeg ikke er lesbisk, men queer. Det, synes jeg, er cool. Jeg skifter bogstav,« sagde hun i et af afsnittene med reference til bogstaverne i LGBTQIA.

Hun tilføjede, at hun som queer ikke ønsker at låse sig fast på en bestemt seksuel orientering.

Men selvom der ser ud som, at parret nu er kærester, så har de ikke bekræftet forholdet endnu.