Glem kærlighedshistorien. Det hele er bare et PR-stunt.

Sådan lyder det fra kendis-mediet TMZ om det påståede forhold mellem superstjernerne Pamela Anderson og Liam Neeson. 

Hele fortællingen om en eventuel romance mellem de to skuespillere har haft det ene formål, at få folk i biografen, lyder det. 

I månederne op til premieren på deres seneste film 'The Naked Gun' vakte rygterne om et forhold mellem de to begejstring blandt fans og iagttagere på både sociale og i etablerede medier. 

Forlydender, som de selv – bevidst eller ubevidst – har været med til at holde liv i.

Da de mødte op på den røde løber til premieren i New York, gav deres kryptiske svar i hvert fald nyt liv til historien om de to modne skuespillere, der begge var gået så meget grumt igennem, men nu endelig havde fundet kærligheden sammen.

Da en journalist spurgte dem direkte, om de var et par, svarede hverken 73-årige Neeson eller 58-årige Anderson direkte på spørgsmålet. 

I stedet kom de begge med mytiske hints, hvilket fik værten til at udlægge det som om, at de var i begyndelsen af et spirende forhold. 

Billederne af de to på den røde løber gav næring til rygterne om et romantisk forhold. 
Billederne af de to på den røde løber gav næring til rygterne om et romantisk forhold.  Foto: Neil Hall/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Til People har Taken-skuespilleren også sagt, at han er vild med den tidligere Baywatch-stjerne. 

»Hvad Pamela angår? For det første er jeg vildt forelsket i hende. Hun er bare fantastisk at arbejde sammen med,« sagde han til People.

»Jeg kan ikke komplimentere hende nok, hvis jeg skal være helt ærlig. Intet stort ego. Hun kommer bare og gør sit arbejde. Hun er sjov og så nem at arbejde sammen med. Hun bliver fantastisk i filmen.«

På samme måde roste hun ham for at være i stand til at få det bedste frem i hende. 

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun afslørede også, hvordan hun af og til forkælede ham med småkager og andet bagværk. 

Ingen af de to har dog direkte hverken af- eller bekræftet forholdet. 

Nu har TMZ så talt med kilder, der hævder, at den flirtende opførsel i forbindelse med lanceringen af filmen, kun var et reklamenummer. 

Mediet mener at vide, at det var PR-teamet bag filmen, som opdigtede affæren, mens filmen blev optaget i foråret 2024.

TMZ skriver, at Anderson og Neeson ikke så hinanden i hele perioden fra optagelserne sluttede i juni 2024 og til presseturneen begyndte i juli 2025.

Pamela Anderson er blevet gift og skilt seks gange, og hun har to voksne sønner fra sit ægteskab med trommeslageren Tommy Lee.

Liam Neeson har også to sønner fra sit ægteskab med Natasha Richardson, som på tragisk vist mistede livet i en skiulykke i 2009.