Gene Hackman blev onsdag eftermiddag amerikansk tid fundet død i sit hjem sammen med hustruen Betsy Arakaw.
Dødsfaldene har sendt chokbølger gennem Hollywood - og selvsagt også hos Hackmans familie.
Elizabeth Jean Hackman, der er datter til den 95-årige skuespiller, fortæller til TMZ, at hun mistænker, at parrets død skyldes kulilteforgiftning.
Politiet har tidligere sagt, at man ikke mistænker, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldene.
Elizabeth Jean Hackman understreger, at de ikke kan vide med sikkerhed, at det er giftige dampe, der har dræbt hendes far, men hun har også noteret sig, at politiet ikke har udelukket det.
Huset blev ifølge TMZ bygget i 2000, og det vides ikke, om der var problemer med gasudslip.
Det var onsdag eftermiddag, at politiet dukkede op ved parrets hus i den amerikanske delstat New Mexico.
Her kunne man konstatere, at 95-årige Gene Hachman og hans 63-årige kone Betsy Arakawa var gået bort. Det sammen med parrets hund.
Hackman har medvirket i et hav af film, senest 'Welcome to Mooseport' fra 2004.
Han vandt en Oscar for sin præstation som politimanden i 'The French Connection' samt for sin rolle som sheriffen i 'De nådesløse' fra 1992.