Politiet i New Mexico kommer nu med nye detaljer om de dødsfald, der har rystet store dele af verden.
Nemlig sagen, hvor skuespilleren Gene Hackman og hustruen Betsy Arakawa under mystiske omstændigheder onsdag blev fundet døde i deres hjem.
Torsdag eftermiddag oplyser politiet således, at parret blev fundet døde på to forskellige værelser i deres fælles hjem.
Det skriver flere medier – heriblandt Sky News.
95-årige Gene Hackman blev fundet død i et pulterkammer, mens 63-årige Betsy Arakawa blev fundet død på badeværelset.
Politiet har tidligere sagt, at man ikke mistænker en kriminel handling, men de har dog heller ikke offentliggjort en dødsårsag.
Datteren til Gene Hackman, Elizabeth Jean Hackman, har dog luftet en teori. Hun mistænker nemlig, at hendes far er død af kulilteforgiftning.
Læs mere om det HER.
Det var onsdag eftermiddag, at politiet dukkede op ved parrets hus i den amerikanske delstat New Mexico.
Her kunne man konstatere, at 95-årige Gene Hachman og hans 63-årige kone Betsy Arakawa var gået bort. Det sammen var parrets hund.
Hackman har medvirket i et hav af film, senest 'Welcome to Mooseport' fra 2004.
Han vandt en Oscar for sin præstation som politimanden i 'The French Connection' samt for sin rolle som sheriffen i 'De nådesløse' fra 1992.