Han er måske den største svenske skuespiller i nyere tid, men nu lider karrieren et knæk.
Stellan Skarsgård afslører nemlig, at han for et par år siden blev ramt af en blodprop i hjernen.
73-årige Stellan Skarsgård er blandt andet kendt fra 'Mama Mia', 'Dune' og 'Pirates of the Caribbean' og er for tiden aktuel i 'Star Wars'-serien 'Andor'.
Ifølge det svenske medie Hänt bliver Stellan Skarsgård rost for sin rolle som Luthen Rael i serien, men den har ikke været nem at spille.
Han forklarer nu, at han haft det svært under indspilningerne på grund af et slagtilfælde, han fik for et par år siden.
'Star Wars'-universet byder ofte på nye ord og udtryk, og det er vigtigt at holde tungen ved lige, når man skal huske de mange linjer.
»Jeg har altid haft svært ved at huske mine linjer, især nu efter jeg fik en blodprop i hjernen for et par år siden. Så jeg får dem i øret via en øresnegl,« siger Skarsgård i interviewet.
»Jeg var virkelig bange for at lave en af monologerne, fordi den var så god. Jeg ville ikke ødelægge det! Det tog et par forsøg,« siger han yderligere om arbejdet i første sæson.
Det er uklart, præcis hvornår slagtilfældet ramte Stellan Skarsgård.