Den blonde hotelarving, Paris Hilton, har tilsyneladende en svaghed for det brune fjolletobak og er endnu engang blevet taget for besiddelse af hash.

Den 29-årige holtelarving var lige landet i sit private fly i Figari lufthavn på Korsika, da toldere fandt mindre end et gram hash i Hiltons taske.

Politiet fortalte de lokale medier, at Paris Hilton er blevet taget til side af tolderne, da hun landede i lufthavnen.

- Hun blev undersøgt i et sikkerhedsområde af det lokale politi, hvor de fandt en lille klump hash i hendes taske. Det skriver den lokale avis, Corse Matin.

Men til trods for, at det ikke er første gang, at hotelarvingen bliver taget med en brun klump, så slap hun alligevel for en sigtelse.

- På grund af den lille mængde slap hun en opsang om, at hun ikke måtte rejse med stoffer og blev løsladt efter en time uden sigtelse, skriver avisen.

Det uheldige optrin sker blot to uger efter, at Paris Hilton blev arresteret for besiddelse af stoffer, under kvartfinalen mellem Brasilien og Holland til VM i Sydafrika. Sammen med veninden, den tidligere Playboy- model, Jennifer Rovero, blev de stoppet af politiet, efter at to narkohunde havde snuset sig frem en klump hash, der lå gemt i Hiltons designertaske.

Myndighederne droppede dog sigtelsen mod Paris, efter at veninden gjorde sig skyldig i besiddelse af stoffer. Den 31-årige Rovero fik efterfølgende en bøde på 1.000 rand (svarende til ca. 850 kroner) og blev udvist fra Sydafrika.

Ifølge Paris Hiltons pressedame blev episoden karakteriseret som en misforståelse.