- Skuespillerinden Hanne Borchsenius er død af kræft i bughulen. Hun blev 76 år.

Det fortæller Niels Wøldiche, der gennem 25 år var en god ven med både Hanne Borchsenius og hendes sidste mand, skuespilleren Axel Strøbye, der døde i 2005.

- Det begyndte mellem jul og nytår, hvor hun faldt. Hun troede, hun havde brækket et ribben, men smerterne fortsatte. For nylig blev Hanne indlagt og her fandt de ud af, at hun havde fremskreden cancer. Det var en chokerende besked af få, men Hanne tog det flot efter et par dage fortæller Niels Wøldiche om Borchsenius, der har spillet Søs i ’Far til fire’ samt medvirket som det kønne indslag i flere lystspil.

Hanne1

Hvordan var hendes sidste år?

-Hun isolerede sig frivilligt. Efter Axel døde var det lidt sværere at få hende til at komme på besøg.

Hvordan så hun tilbage på sit liv?

- Hun fortalte gerne om sin karriere. Hun mindedes den med glæde, men hun savnede den ikke, siger Niels Wøldiche, der forventer, at Hanne Borchsenius begraves lørdag fra Lundtofte Kirke.

Hendes endelige hvilested bliver ved siden af Axel Strøbye, der var hendes fjerde mand.