En elev har overfaldet en anden elev på en skole i Tønder.
Her har en 14-årig fået bøjet et ribben af en 15-årig. Det skete onsdag.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.
Fra den pågældende skole, Overbygningsskolen, lyder det fra filialleder Morten Dahlhus til mediet:
»Vi tager sagen meget alvorligt,« siger han:
»Skolen har nul tolerance over for vold, episoden er politianmeldt og alle ansatte er orienteret.«
På grund af de involveredes unge alder er der ikke nærmere detaljer om sagen.