Hun havde gået turen mange gange før.
Stien, der fører til hendes forældres hus, og som ligger tæt på Klampenborgvej i Lyngby. Men turen natten til søndag var alt andet end rutine for 21-årige Athene Larsen.
For mens hun gik i sin egen verden på vej hjem fra en fest klokken to om natten, kun 100 meter fra sit hjem, var der pludselig en mand, der greb fat i hende bagfra på hendes numse.
»Jeg begyndte bare at skrige og råbe af ham og sige, at han skulle fucke af. Og så prøvede jeg at løbe væk,« fortæller hun til B.T. efter episoden.
Athene Larsen nåede kun at løbe tre meter væk fra manden, før hun faldt. Styrtede i jorden med knæene først og smadrede hendes telefon fuldstændig.
»Jeg lå bare og græd og sagde, at han skulle lade mig være,« siger hun.
Trods chokket formåede Athene Larsen at komme op igen. Hun satte i løb, denne gang op mod vejen og væk fra stien, hvor hun kunne se en parkeret bil med forlygterne tændt.
»Jeg var bare så opsat på, at jeg skulle væk, at jeg ikke engang får kigget tilbage,« siger hun.
Bilen viste sig at være Athene Larsens redning. En mor og en søn sad indeni, og de steg ud af bilen, hvor hun fik et stort kram. Derefter råbte sønnen hårdt, at manden skulle forsvinde.
Manden var eftersigende omkring de 165 centimeter, tynd i ansigtet med lidt skæg og med en hættetrøje trukket op om hovedet, fortæller Athene Larsen.
Har du oplevet noget lignende? Så hører B.T. gerne fra dig Skriv direkte til journalisten på emsh@bt.dk
Han fortsatte sin tur hen ad stien, da Athene Larsen fik assistance. Roligt, men vredt, og gik sin vej, forklarer hun.
Derefter kom flere forbipasserende til, som hjalp den 21-årige kvinde.
»Jeg gik virkelig i panik efter og forstod ikke, hvad der var sket. Min tvillingesøster havde været til samme fest og jeg var vildt bange for, at hun også gik den vej hjem.«
Ikke lang tid efter ankom Athene Larsens mor, der var blevet hentet af de forbipasserende, der hjalp, og fandt sin datter.
De tilkaldte politiet, som åbnede en sag om blufærdighedskrænkelse, som B.T. har set dokumentation for.
Herefter fulgte politiet dem hjem, hvor Athene Larsene efter omstændighederne var ved godt mod.
»Det værste var tankerne om, hvad der kunne være sket,« siger hun.
Søndag morgen vågnede hun og følte sig nogenlunde tilpas. Men da hun senere på dagen skulle gå ad den samme sti, hvor episoden fandt sted, overmandede følelserne hende.
»Jeg begyndte at græde. Det havde jeg slet ikke forventet. Jeg blev bare virkelig ked af det og lidt bange også. Men det et er en sti, jeg tager hver dag,« siger hun.
Siden hændelsen har hun valgt at cykle strækningen i stedet for at gå. Hun føler sig ikke decideret traumatiseret, men hun har alligevel besluttet at ændre adfærd.
»Jeg kommer ikke til at gå alene hjem fuld igen,« siger hun.
Nu er Athene Larsen især taknemmelig for de fremmede, der trådte til den nat.
»Det er så vigtigt, at man reagerer, når man hører folk i nød,« siger hun.
