En 31-årig mand fra Næstved er sigtet for vold og trusler, efter han angiveligt slog sin ekskæreste.

Ifølge politiets døgnrapport skal han have givet den 25-årige kvinde en knytnæve i hovedet og truet med at slå hende ihjel efter en uoverensstemmelse mellem de to i hendes lejlighed.

Han forlod efterfølgende hendes lejlighed, hvorefter den 25-årige anmeldte ham til politiet.

Han blev anholdt klokken 20.31 onsdag aften.

Det overvejes ifølge politiet, om han skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag.