Onsdag aften gik en 32-årig kvinde fra en institution i Middelfart. Det fik politiet til at efterlyse hende torsdag.
Og fredag morgen er kvinden fortsat efterlyst.
Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller til B.T., at kvinden formentlig er søgt mod enten Odense eller Svendborg.
Kvinden beskrives som 170 centimeter høj og med kort hår. Hun var iført en knælang vinterfrakke, blå bukser og en sort hue, da hun forlod institutionen. Hun beskrives som værende almindelig til kraftig af bygning.
Politiet skriver på Twitter, at man er bekymret for hendes helbred.
Har du oplysninger i sagen eller ser du kvinden, bedes du kontakte politiet på 114.