En 47-årig ingeniør og hans 16-årige kæreste sidder fængslet for børneporno og politiet undersøger oplysninger om, at de har forsøgt at lokke småpiger med til S/M-lege En 16-årig pige blev løjet ældre, når en midaldrende ingeniør præsenterede hende som sin nye kæreste i sadomasochist-miljøet i København. Han sagde, at kæresten "A" enten var 18 eller 21 år gammel, selvom flere af de bekendte i miljøet havde mistanke om, at hun var meget yngre. Ingeniøren er kendt i S/M-miljøet for sin lidenskab for helt unge piger, og derfor er han ikke særlig populær.

TIP B.T. - KENDER DU NOGET TIL DENNE ELLER ANDRE SAGER OM BØRNEPORNO, SÅ TIP B.T. KLIK HER FOR AT TIPPE B.T. ELLER SEND EN MAIL TIL BTWEBMASTER@BT.DK

Nu sidder både ingeniøren og den 16-årige pige varetægtsfængslet sigtet for besiddelse eller udbredelse af børneporno. Parret blev fængslet i fredags, efter at den 16-åriges forældre, som efter det oplyste begge er jurister, gik til politiet. En bekendt til ingeniøren, en 53-årig sælger, blev også fængslet for børneporno, men dommeren satte for hans vedkommende kun en frist på en uges varetægt.

Sagen er mørkelagt af politiet og retsmødet skete bag lukkede døre, hvor end ikke sigtelsen blev oplyst.

Ingeniøren, der er cirka 50 år gammel, gør alt for at skjule sin alder. På sin profil på Scor.dk hævder han, at han er 89 år. Han anses nu som uønsket i S/M-miljøet. Han har i årevis haft sin gang i S/M-klubber og swinger-klubber.

TIP B.T. - KENDER DU NOGET TIL DENNE ELLER ANDRE SAGER OM BØRNEPORNO, SÅ TIP B.T. KLIK HER FOR AT TIPPE B.T. ELLER SEND EN MAIL TIL BTWEBMASTER@BT.DK

- Han kan ikke vise sig i S/M-miljøet mere efter den her sag. En pige på 16 år er helt uacceptabelt. Miljøet er lille og alle kender stort set hinanden. Det handler om gensidig respekt og en masse uskrevne regler, siger en kilde i S/M-miljøet, som kender den sigtede ingeniør.

Han har kendt den 16-årige pige i cirka tre måneder, siger kilden.

- De var vildt forelskede og vi fik at vide, at hun var 21.

I S/M-miljøet går der hårdnakkede rygter om, at ingeniøren lejede den 16-årige kæreste ud til andre sadomasochister. Politiet er også i gang med at efterforske oplysninger om, at ingeniøren og hans unge kæreste forsøgte at lokke piger i 11 års-alderen med på deres "lege".

TIP B.T. - KENDER DU NOGET TIL DENNE ELLER ANDRE SAGER OM BØRNEPORNO, SÅ TIP B.T. KLIK HER FOR AT TIPPE B.T. ELLER SEND EN MAIL TIL BTWEBMASTER@BT.DK

Parret blev anholdt forrige torsdag efter en kort efterforskning. Det var pigens forældre, der gik til politiet, da de blev klar over datterens forhold til ingeniøren.

Politiinspektør Karl Erik Agerbo fra Nordsjællands politi ønsker ikke at kommentere oplysningerne, fordi sagen kører for dobbelt-lukkede døre i retten. Han har dog tidligere bekræftet, at der er rejst sigtelser for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om børneporno.