Fyns Politi advarer om Tinderbox Festival, der netop nu løber af stablen på Fyn.
Her har politiet nemlig fået indleveret flere falske 500-krone-sedler fundet i området.
Derfor sender de nu en advarsel til den brede offentlighed om 'at være påpasselig, hvis man bliver spurgt om at veksle eller måske får kontanter og efterfølgende overfører via mobilepay til personen med sedlen'.
Politiet er i dialog med festivalens ledelse.
'Pengesedlerne er meget vellignende, men papirkvaliteten er anderledes ligesom blækket kan være løbet på sedlerne,' oplyser politiet i pressemeddelelse.