Nyt Offer: Endnu en kvinde udpeger nu Amagermanden som sin overfaldsmand Der gik et gys gennem kroppen på 55-årige V, da hun onsdag den 2. november passerede avisernes spisesedler foran 7Eleven på Tårnby Station. - Det er ham, det er ham, gentager hun, og så begynder hun at ryste helt vildt, fortæller V’s kæreste Christian, som netop havde hentet V på stationen. LÆS OGSÅ: Allerede den 12. november 2010 bliver sagen om Amagermanden kendt i hele Danmark, da Marcel Lychau Hansen bliver anholdt, og et brugt kondom trækker dna-spor langt tilbage i registret. Alligevel er det kun en uge siden, at V mener, at genkende sin overfaldsmand på det første offentliggjorte ungdomsbillede af en storgrinende Marcel Lychau Hansen. LÆS OGSÅ: Selv om der er gået 25 år, er V sikker på, at hendes overfaldsmand er den mand, som i dag sidder i Københavns Byret tiltalt for to mord og syv voldtægter. Meget få kender til sagen, og V er ikke parat til at stå frem. Det er derfor kæresten Christian, der fortæller historien. Forældet sag Det var også Christian, som i sidste uge kontaktede Københavns Politi. - Det er rigtigt. Vi har været i kontakt med ham, og vi har også fundet den pågældende sag frem fra 1986. Sagen er forældet, men den kan stadig være relevant, siger drabschef for Københavns Politi, Jens Møller, der har modtaget stribevis af henvendelser, siden Amagermandens ansigt blev kendt. I Sverige sidder 55-årige V tilbage og forsøger at komme sig over chokket fra spisesedlerne, som bragte hende tilbage til den forfærdelige aprilnat for 25 år siden. - Gå ind i lejligheden, og hold kæft. Sådan lød det, da en ung mand, hun ikke kendte, tvang døren op til den dengang 30-årige V’s lejlighed. Det voldelige overgreb fandt sted, netop som V var kommet hjem i taxa fra en bytur med sin søster. Taxaen satte hende af foran opgangen på Islands Brygge. På 4. sal låste hun sig ind, og mens hunklædte sig af, bankede det på døren. I den tro, at det var hendes daværende kæreste,åbnede hun døren på klem. Men det var det ikke. - Min kæreste kan være her hvert øjeblik, blev hun ved med at sige, men det reagerede han ikke på, genfortæller Christian. I stedet fortalte overfaldsmanden, at han gennem brevsprækken havde set hende tage tøjet af. Herefter husker V ikke meget Derfor er hun heller ikke sikkert på, om gerningsmanden gennemførte en voldtægt eller ’kun’ forgreb sig på hende seksuelt. Han gjorde det klart, at overgrebet var ’deres lille hemmelighed’ og stak hende flere gange i brystet med en kniv. Inden han forlod lejligheden greb bla. en huslejekvittering og bemærkede: ’nu ved jeg, hvem du er’. V lå tilbage i lejligheden. Forstenet i hvad der føltes som et kort øjeblik, indtil hun hørte larm i opgangen. Denne gang var det kæresten. Forhørt og fortrængt Den daværende kæreste finder V indsmurt i blod og sender hende straks med en ambulance. Knivstikkene er overfladiske, og derefter går turen til politigården. Her bliver V afhørt. Hun bliver sendt hjem med to stesolid - og et livsvarigt traume. Gerningsmanden bliver aldrig fundet. Men Christian håber på, at en dom over Amagermanden kan frigøre hans kæreste fra den angst, der har påvirket hende det meste af hendes voksne liv.
