En mandlig chauffør er tirsdag morgen kommet til skade i en arbejdsulykke i Thisted.

Ifølge TV 2 Nord kom han i klemme ved en læsserampe.

Til Nordjyske siger Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted:

»Alt tyder på, at han selv har været i gang med betjeningen og derved på uheldigvis er kommet i klemme mellem en baglæsserrampe og rammen på selve bilen.«

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.27.

Kort efter ulykken blev han fløjet til hospitalet i Aalborg for at få behandling for sine skader.

Han meldes ved bevidsthed og uden for livsfare.

De pårørende er underrettet.