Ifølge Banedanmark tyder alt på, at advarselsanlægget virkede, da et tog og en traktor tirsdag formiddag kolliderede ved en jernbaneoverkørsel uden for Henne Stationsby.

- Vi kan bekræfte, at der er sket en kollision mellem et tog fra Go Collective og en traktor ved overkørsel 103 ved Henne klokken cirka 9.30.

- Vi har to undersøgelsesvagter på vej, der nu præcist skal finde ud af, hvad der er sket. For nuværende tyder alt på, at advarselsanlægget virkede, skriver Banedanmark i en kommentar.