Søndag morgen var der en bilist, der tilsyneladende havde mere travlt end sædvanligt.
Københavns Politi stoppede en bilist på Hulgårdsvej i København NV, der blev målt med en hastighed på mere end 100 kilometer i timen, skriver de i et opslag på X.
Hastigheden blev målt i en zone, hvor fartgrænsen er på 50 kilometer i timen, og bilisten kørte derfor mere end dobbelt så hurtigt.
Politiet beslaglagde køretøjet med det samme og har sigtet føreren for vanvidskørsel.
Ifølge politiet var der tale om en Mercedes EQC 250, der blev ført af en 29-årig mand.
Den hurtige el-bil er nu beslaglagt med henblik på konfiskation.