I Lemvig er Midt- og Vestjyllands Politi lige nu til stede ved en transformerstation, der er en central del af elnettet.
De sker efter, at der onsdag i denne uge blev anmeldt hærværk på stedet. Det skriver TV Midtvest.
Efterforskningen er foreløbigt på et indledende stadie. Det fortæller politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Hans Roost til mediet.
»Vi har vores specialister derude og kigge på, hvad det drejer sig om,« fortæller han.
Mediet skriver videre, at Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for teknisk sikkerhed, er involveret, hvilket er almindeligt for sager af denne karakter.
Hvilke andre myndigheder, der på nuværende tidspunkt er involveret i sagen, vil Hans Roost dog ikke uddybe over for mediet.