Er du blevet frarøvet en stor mængde værktøj, der indbefatter både vinkelslibere, boremaskiner, et ørnenæb og meget mere? Eller har du fået stjålet sølvtøj og smykker?
Så er du måske den retmæssige ejer af en stor mængde tyvekoster, som Fyns Politi onsdag har fundet i en efterladt campingvogn, der stod parkeret i toftehaven i Odense.
Og i en pressemeddelelse er Fyns Politi altså nu på jagt efter tyvekosternes retmæssige ejere.
Politiet var blevet kaldt til stedet for at fjerne den parkerede campingvogn.
I den forbindelse undersøgte politiet vognen for at finde frem til en mulig ejer. Men i stedet fandt politiet altså en stor mængde tyvekoster.
Hvis du genkender nogle af tyvekosterne på billederne som dine egne, så kan du kontakte politiet på 114, for at få dine ting tilbage igen.