Der er sket en togpåkørsel på Gl. Aarhusvej i Viborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Til B.T. bekræfter politikredsen også hændelsen.
Meldingen om ulykken kom klokken 9.56.
»Vi arbejder stadig derude med flere patruljer. Der er også lægeambulancer til stede,« lyder det fra vagtchef Simon Stage.
Togpåkørslen skulle være sket nær Viborg Flyveplads.
Indtil videre har ulykken betydet én aflysning af en togafgang, og der kan godt komme flere til, fortæller pressechef Mikkel Juul fra trafikselskabet GoCollective til mediet.