En 32-årig mand sigtes for at have lokket drenge til at have sex med hinanden, skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Af døgnrapporten fremgår det, at den 32-årige er sigtet for seksuelt misbrug af flere børn. Det skete ved, at via internettet igennem en længere periode medvirkede til, at flere drenge under 15 år havde seksuelt samkvem med hinanden.
Forholdene er blevet begået i udlandet. I den forbindelse filmede han seancerne som han efterfølgende delte på 'dark web' - en del af internettet, der ikke er synligt på normale søgemaskiner, lyder det i sigtelsen.
Derfor er han ligeledes sigtet for at have videredistribueret børneporno.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag,, hvor han nægtede sig skyldig.
Her blev han varetægtsfængslet i foreløbigt en uge.
Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen.
Hør mere om kriminalitet i B.T.s dybdegående podcast 'På fersk gerning' her: