En voldsom trafikulykke har torsdag formiddag fundet sted ved Skive.
Tre ældre mennesker – hvoraf den ene er kommet svært til skade – er kommet på hospitalet, skriver TV Midtvest.
Den svært tilskadekomne er en kvinde på 78 år.
De to andre, der er på hospitalet, er også ældre personer, oplyser Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til lokalmediet:
»Der var betydelig materiel skade og personskade,« siger han.
Ulykken skete på Ejskærvej lidt nord for Skive, hvor to biler stødte sammen. I den ene bil sad den 76-årig mand bag rattet, mens den 78-årige kvinde sad på passagersædet. I den anden bil sad en 85-årig mand, skriver TV Midtvest.
B.T. følger sagen.