De danske motorveje har søndag eftermiddag været ramt af flere uheld, der førte til voksende køer.
På Fyn var der blandt andet sket et uheld mellem afkørsel 47 ved Langeskov og 46 ved Nyborg V i østgående retning, skrev P4 Trafik Syddanmark, og på Vejdirektoratets trafikkort fremgik det, at der var oprydningsarbejde på stedet.
»Voksende kø frem mod stedet, der lige nu starter kort før 48 Tietgenbyen. Vejhjælp er på stedet, og der er et spor spærret,« lød det.
I Sønderjylland var der fra afkørsel 69 ved Haderslev S og i nordgående retning opstået kø som følge af et uheld ved nær afkørsel 68 ved Vojens.
»Politiet er på stedet, og der er et spor spærret,« skrev P4s trafiktjeneste.